Jeg er så super ked af det tog mig evigheder, men jeg skulle lige falde til og så videre.. selvom det ikke tog mig særlig lang tid. Anyways. Jeg elsker det og kunne ikke sige noget som helst dårligt om noget!
Undtagen to ting! Det at skolen ikke er startet og jeg keder mig ... Og så skal vi jo lige have selve rejsen fra KBH til Ohio med ikke? Bare rolig ingen tåre eller noget, og det er ikke fordi jeg ikke er taknemmelig osv. Men altså.. nu skal I høre. *Sætter sig til rette i stolen med læsebrillerne og kigger ud på de små søde børn*
Det gik fint i Kaastrup. Fik sagt farvel til familien, checkede al baggagen ind (også ekstra kufferten, 475 kr!! *dør*). Vi gik op og ventede i et stykke tid til alle var færdige og at vi havde fået vores beskeder af vores YFU travle guides, gik vi videre til security. Med den rejse erfaring jeg har, havde jeg fået organiseret alting lige til at tage ud og lægge ind igen, hvilket jeg personligt grinte lidt af inde i mig selv. Man skulle tro jeg arbejder i udlandet og rejste meget. Men inden længe sidder vi alle sammen i flyet på vej til Frankfurt. Vinduesplads tæt ved vingen, ved siden af Erik Gadsbøll (http://usa.gadsboell.dk/#home), som var så venlig at underholde mig i den to timers lange flyvetur. Vi fik set på flotte skyer, og landene nedeunder os forme sig på alle mulige måder.
I Frankfurt lufthavn skete det først seriøse! Vores dejlige, fantastiske gruppe blev splittet op i to; Washington og Chicago. Og med mit held, efter vi kom igennem security.. igen.. blev jeg taget ud til stikprøve >.< Og det betød jeg skulle åbne min håndbagage så de kunne rode rundt i den.. og have en eller anden tysk dame til at gennemsøge mig... Og gæt hvad de tog! MIN VIFTE! >.< Fordi et stykke træ med stof på kan virkelig bruges til at pløkke folk ned? Nå, men til den tid havde Washington gruppen jo også kommet forbi security og vi talte i kort tid sammen på tværs af grupperne, da vores lille 'tyske' holdleder førte os videre... Var der nogen der vidste at Frankfurt Lufthavn intet mad har efter security!?
Efter to timers ventetid med kortspil og vandring frem og tilbage i lufthavnen lettede flyet endelig fra Frankfurt mod Chicago!!!!!!
Det er her det forfærdelige sker!! Jeg er fanget ved vinduet ved siden af to mænd! Ham i midten sover op ad stolen i foran ham hele turen og stinker forfærdeligt! Min kabinekuffert kunne ikke være i ovenover sæderne så den måtte være der hvor mine fødder skulle have været.. så der sidder jeg, I NI TIMER, krummet sammen ved siden af en stinkende mand uden nogle mulighed for at komme op og stå. Så da flyet, som forresten havde 60 rækker, med ti sædder pr. række og to etager, endelig landede i Chicago lufthavn var jeg død af træthed og overlykkelig!
Men jeg kunne ikke kysse jorden særlig længe, for selvom immigration og told gik fint, så overså en anden og jeg re-check in ... Så vi kommer ud til arrivals med vores med bagagen med os.. og det hele går i kuk!
Vi bliver nemlig nødt til at få det hele checket ind ved det normale check in sted i Terminal 1. Vi var i Terminal 3. Men efter at have 'mistet' to studenter der var gået videre alene til deres Gate, og efterladt en til hans familie gik vi videre mod næste stop. Alle de andre Terminal 1 for security, os to piger, vores rejseleder og en fra YFU airport staff mod check in.
Og mon ikke der også er problemer der!? Jo, for vores 'regning' fra KBH kan åbenbart ikke bruges i USA og der skulle pakkes om. Heldigvis ikke hos mig da jeg havde to kufferter. Efter endnu en halv time, fordi vores leder YFU airport staff havde problemer med sit ID der gør at hun kan komme igennem uden boardingpas, sætter vi kursen mod endnu en security. Sko, spænder, computer, væsker; det hele ryger op på båndet og vi kommer igennem uden nogle problemer. Som vi passerer en Gate, finder vi én af de 'forsvundende' studenter. Skødet fuld af mad! Yummi! Efter over 14 timer uden noget ordentlig mad gør alt godt. Og derfor sætter jeg og en anden pige ud efter en klassisk McDonalds menu.
Efter maden kan jeg så sidde og vente de resterende otte timer jeg har tilbage. Udover mig sidder der tre piger, og to fra YFU staff, og tiden går fint med at snakke. Dog efter fire timer er jeg endnu gang alene. Eller jeg sidder sammen med nu tre fra YFU staff. Men ingen udvekslingsstudenter. Jennifer, en fra YFU staff, havde prøvet at ændre min booking, men min bagage er kommet så langt at det ikke er muligt. Efter en halv time eller en time kommer der dog to udvekslingsstudenter der havde været iblandt Washington gruppen. Stakkels dem. Det havde før været min tur. Erik er der igen, han skal overnatte i Chicago for at tage til Michigan den følgende morgen, og Emilie skulle videre til Michigan 20 minutter efter min afgang.
Dejligt at snakke med nogen man kender blive Erik fulgt hen til sit hotel og ikke længe efter bliver Emilie og jeg sendt hen til vores Gates. Da min afgang er først, sidder vi og venter ved min Gate. Et kvarter før mit fly rigtig skal lette for jeg noget af et chok da jeg tror de aflyser mit fly. Men endnu en gang, denne gang efter et delay pga. mangel på personale og pilot, sidder jeg i et fly klar til take off. Denne gang er det et lille bitte fly, med 19 rækker med ét sæde på den ene side og to på den anden. Jeg sidder yderst ved siden af en middelaldrende kvinde der er interesseret i min tur til Amerika.
Akron/Canton lufthavn er en utrolig forvirrende lufthavn. Jeg har nu været det som ankommende student, og tre gange som student hos Area Rep. familie. Og ja den er lige forvirrende hver gang. Men jeg tror aldrig jeg vil kunne beskrive hvordan jeg følte da jeg så dem stå med skilt og store smil på deres læber, andet end det var fantastisk!!! Jeg har dog heller aldrig været så træt. 30 timer give and take, er lang tid uden søvn. Efter store kram fra værtsmor (Nikki) og værtsfar (Bob) er vi klar til at hente min bagage. To kufferter; fortæller jeg dem og de griner. Hey, jeg har praktikalt intet med herhen og alligevel endte det med at fylde så meget, det er ikke min skyld! :p
Efter en hurtig rundvisning af huset, hilsen på min yngste storesøster og et hej til hundene går jeg glad i seng.
Jeg er endelig fremme.
So long
Thea som fotograf i Kaastrup lufthavn mens vi venter
Tobias og Jacob utrolig trætte i den tidelige morgenstund
Malte og Benedicte having the time of their lives!
Alle i Kaastrup trætte og hængende før security
Erik ved siden af mig i flyet (KBH-Frankfurt)
Et spil kort på gulvet i Frankfurt lufthavn
Min værtsfar og Frank min area rep i Akron/Canton
lufthavn med velkomstskiltet!
Mig, sindsyg træt og utrolig glad i Akron/Canton lufthavn.
Æh, du burde måske læse din tekst igennem. Den er temmeligt forvirrende nogen steder. xD
ReplyDelete